Hvem står bag

Denne side og nyhedsbrevet drives af Martin Ibsen, CVR 34303320, Kaløvej 81, 8543 Hornslet, Danmark. Kontakt: mail@martinibsen.dk.

Hvilke data jeg indsamler

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, indsamler jeg:

  • Din emailadresse
  • Tidspunkt for tilmelding
  • Hvilken side du tilmeldte dig fra (produktland.dk)

Det er det. Jeg indsamler ikke navn, IP-adresse til profilering, eller andre personlige oplysninger.

Bruger du søgefelterne på sitet, gemmer jeg selve spørgsmålet, tidspunktet og hvilket felt det blev skrevet i. Det gør jeg for at kunne se hvad folk gerne vil vide, og hvad jeg endnu ikke har skrevet om. Der gemmes intet om hvem der spurgte: ingen IP-adresse, intet id, ingen cookie, og spørgsmålene kan derfor ikke føres tilbage til dig eller kobles sammen indbyrdes. Skriv alligevel ikke personlige oplysninger i et søgefelt.

Hvad jeg bruger dem til

Din emailadresse bruges til to ting: at sende dig nyhedsbrevet, og af og til at fortælle dig om mine egne kurser, forløb og produkter. Ikke andet. Jeg sælger, deler eller udlejer ikke din email til tredjepart, og du får aldrig reklamer for andres ting.

Grundlaget er dit samtykke, som du gav da du tilmeldte dig. Du kan trække det tilbage når som helst. Se afsnittet om afmelding nedenfor.

Når jeg annoncerer for et webinar eller et kursus på Facebook og Instagram, kan jeg give Meta en krypteret (hashet) udgave af nyhedsbrevslisten, så Meta kan finde andre profiler, der ligner læserne. Meta kan ikke læse adresserne, og de bruges ikke til at vise dig noget. Tilmelder du dig et webinar gennem en formular i Facebook eller Instagram, får jeg de oplysninger du udfylder (navn, email, jobtitel og virksomhed), og de opbevares hos Loops som beskrevet nedenfor. Grundlaget er min legitime interesse i at finde folk, der arbejder med produktledelse, og du kan gøre indsigelse ved at skrive til mig.

Tilmelder du dig et webinar med en arbejdsmail, kan jeg slå din virksomheds hjemmeside og din offentlige arbejdsprofil (fx på LinkedIn) op, så en eventuel opfølgning efter webinaret handler om noget, der er relevant for dig. Jeg gemmer kun navn, jobtitel og virksomhed i mit eget kundeoverblik, aldrig i nyhedsbrevssystemet. Grundlaget er min legitime interesse, og du kan gøre indsigelse ved at skrive til mig, så sletter jeg oplysningerne.

Hvor dine data opbevares

Din email opbevares hos Loops (loops.so), som er min email-leverandør. Loops er underlagt GDPR og opbevarer data i overensstemmelse med europæisk databeskyttelseslovgivning.

Hvor længe

Din email opbevares så længe du er tilmeldt. Når du afmelder dig, slettes din email fra mine lister.

Dine rettigheder

Du har ret til:

  • At få indsigt i hvilke data jeg har om dig
  • At få dine data rettet eller slettet
  • At trække dit samtykke tilbage når som helst
  • At klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk)

For at udøve disse rettigheder, skriv til mail@martinibsen.dk.

Afmelding

Du kan afmelde dig nyhedsbrevet når som helst ved at klikke på afmeld-linket nederst i enhver email fra mig. Det er øjeblikkeligt og kræver ingen forklaring.

Betalinger (Stripe)

Køber du Lyt til Windows, behandles selve betalingen af Stripe. Vi ser aldrig dit kortnummer. Stripe er databehandler for de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre dit køb, og samtidig selvstændigt dataansvarlig for egen svindelforebyggelse og lovpligtig compliance. Data kan overføres til USA, det sker under EU-US Data Privacy Framework, med EU's standardkontraktbestemmelser (SCC) som fallback.

Vi gemmer selv din email samt licens- og ordre-id fra købet, for at kunne levere licenskoden, sende påmindelser og hjælpe dig med support.

Præsenter (appen)

Præsenter kører på din egen computer, og dine decks bliver der. Appen har ingen sporing og ingen analytics og sender ikke data om, hvordan du bruger den. Det er de her ting, der forlader din maskine:

  • Når du henter appen, giver du din email. Den behandles som en tilmelding til nyhedsbrevet ovenfor, og kontakten får en markering af, at du har hentet Præsenter.
  • Når du bruger AI, sendes de slides, du beder om at få rettet, direkte fra din computer til den AI, du selv har valgt (fx Claude eller ChatGPT), med dit eget login eller din egen nøgle. Det går ikke gennem mig, og jeg ser det ikke. Din nøgle gemmes kun på din computer. Den AI-leverandør, du vælger, behandler teksten efter sine egne vilkår.
  • Når Præsenter læser højt med stemmen Charon, sendes slidenes tekst gennem produktland.dk til Googles tekst-til-tale (Google Cloud), som er databehandler. Lyden gemmes på produktland.dk, så den samme tekst ikke skal laves igen. For at holde forbruget nede tæller jeg, hvor mange tegn der læses pr. døgn fra en IP-adresse, men kun som en krypteret (hashet) værdi, og kun for det aktuelle døgn. Data kan overføres til USA under EU-US Data Privacy Framework. Vælger du Mac'ens egen stemme i Indstillinger, forlader teksten ikke din computer.
  • Når du sender feedback fra appen, får jeg din besked, din email, hvis du skriver den, og hvilken version, hvilket styresystem og sprog du bruger. Beskeden modtages gennem Netlify (EU-US Data Privacy Framework) og sendes til min mail. Den bruges kun til at svare dig og forbedre appen.
  • Når appen søger efter opdateringer, henter den oplysninger om nye versioner fra GitHub. GitHub ser din IP-adresse, som ved enhver anden download.
  • Når du deler et deck med et link (knappen Del), lægges en kopi af decket på produktland.dk hos Netlify (EU-US Data Privacy Framework), hvor alle med linket kan se det, til du fjerner det igen fra appen. Første gang spørger appen om din email, som behandles som en tilmelding til nyhedsbrevet ovenfor. For at holde misbrug nede tæller jeg, hvor mange decks der deles pr. døgn fra en IP-adresse, kun som en krypteret (hashet) værdi. Linket kan også bruges som designsystem i en kollegas Præsenter. Bruger decket skrifter fra Google Fonts, henter appen dem fra Google, når du deler, og lægger dem ind i kopien, så dem, der ser linket, aldrig kalder Google. Google ser da din IP-adresse. Sender du filen i stedet, forlader den ikke din computer gennem mig.

Grundlaget er, at du selv beder om det, når du bruger funktionen, og min legitime interesse i at holde tjenesten kørende og fri for misbrug. Vil du have slettet noget, så skriv til mig.

Cookies og analytics

Jeg bruger ingen Google Analytics. Til at forstå hvad der virker på siden bruger jeg PostHog (EU-hostet, eu.posthog.com), og til at måle mine annoncer på Facebook og Instagram bruger jeg Meta-pixlen. Begge indlæses kun, hvis du trykker "Accepter" i cookie-banneret. Siger du nej, indlæses intet.

Meta-pixlen sætter cookies og sender Meta (Meta Platforms Ireland) den side, du besøger, din IP-adresse, din browser og, hvis du tilmelder dig et webinar eller et kursus, at det er sket. Meta kan koble det til din profil og bruge det til at måle annoncerne, finde lignende målgrupper og vise dig annoncer fra mig. Din email eller dit navn sendes ikke med, og pixlen kører ikke på lukkede sider. Meta og jeg er fælles ansvarlige for indsamlingen, og Meta er alene ansvarlig for det, de gør med data bagefter. Data kan overføres til USA under EU-US Data Privacy Framework. Grundlaget er dit samtykke, som du kan trække tilbage ved at slette sidens data i din browser, så banneret spørger igen.

Hvis du accepterer, registrerer PostHog anonymt:

  • Sidevisninger og klik
  • Session-replays, en anonymiseret afspilning af din færden på siden (musebevægelser, klik, scroll), så jeg kan se hvor det går galt og forbedre tingene. Tekst i felter maskeres.

Din IP-adresse anonymiseres, data hostes i EU, og replays slettes automatisk efter 30 dage. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage ved at rydde dine cookies for siden.

Ændringer

Hvis denne politik ændres væsentligt, opdaterer jeg datoen øverst og giver besked via nyhedsbrevet.