Sådan ændrer AI produktarbejdet.
Produktland er en dansk podcast om hvad der sker med produktarbejdet når AI tager over, og hvordan du flytter din organisation derhen uden at brække ryggen.
Læs privatlivspolitikken.
Søgningen finder svaret i afsnittene og fortæller hvem der sagde hvad.
Fjorten samtaler, ét mønster: når produktion bliver gratis, flytter alt det svære over på discovery, dømmekraft og beslutninger.
Tænk sådan · præmissen har flyttet sig
Gør det her · på mandag
Pas på · faldgruberne
Kopiér prompten ind i ChatGPT, Claude eller et andet værktøj, skriv din egen situation ind, og få rådene oversat til din mandag.
Stå i din faglighed: designernes gyldne tid kommer, men ikke af sig selv
Med Anne Louise Grønnebæk Hansen · Strategisk designer, tidl. Design Director hos Designit
Lad AI lave alt det kedelige, og tal selv med de rigtige mennesker.
Anne Louise Grønnebæk Hansen er strategisk designer og selvstændig siden 2020. Hun er uddannet i informationsvidenskab, dengang faget lige var begyndt at hedde user experience, var UX-konsulent i mange år og derefter otte år hos Designit, blandt andet som Design Director. Min tese er, at AI kalder på endnu mere af det håndværk, designere allerede kan: at finde ud af, hvem vi laver noget til, og om det skaber værdi. Anne Louise er enig, men hun siger, at der er et stykke vej. Ti prototyper på ingen tid, og de ligner hinanden alle sammen. Flows, der ser fede ud og ikke duer. Research-agenter, der kører non-stop og leverer data, som er biased, uden at nogen opdager det. Designerens arbejde flytter sig fra at lave til at vurdere, og så skal hun kunne sige hvorfor: hvorfor er det ikke godt nok, og hvorfor ved jeg det? Hendes råd til mandag er enkelt. Lad AI lave alt det kedelige, du allerede ved, I kan, og tal selv med de rigtige mennesker. Foran afsnittet ligger en kort pitch for kursusdagen, vi holder sammen.
Jeg kommer blandt andet ind på
Klip fra afsnittet
Ti prototyper, og de ligner hinanden
Ikke godt nok
Otte mennesker på en time
Lav ikke et AI-menneske, du kan interviewe
Stop med at lave det kedelige
Vurdér i stedet for at lave
Stå i din faglighed
Build to learn: når små virksomheder får produktledelse og AI på samme tid
Med Morten Grauballe og Anders Munthe Thomsen · Copenhagen Product Collective
I de tidlige faser må der gerne være lidt kaos.
Morten Grauballe var med til at bygge Symbian og har været CPO i over 20 år, senest i group.one. Anders Munthe Thomsen er designingeniør fra DTU og stod for One.coms website builder, fra den var en lille del af et hostingfirma, til den bar en stor del af forretningen. I dag driver de Copenhagen Product Collective og arbejder med virksomheder på 20 til 50 ansatte, ofte helt uden produktledelse. Morten forklarer valget: de store har været gennem agile transformationer og SAFe, og de processer tager de med ind i arbejdet med AI. Anders mener, at mange projekter i danske virksomheder ingen indflydelse har på produktets succes, så den nye kapacitet skal bruges til at lære noget. De fortæller også om et pilotprojekt, hvor én udvikler ikke måtte skrive koden selv, og hvor to produkter kom i produktion.
Jeg kommer blandt andet ind på
Klip fra afsnittet
De fleste projekter har ingen indflydelse på produktets succes
SAFe er en projektledelsesramme
I de tidlige faser må der gerne være lidt kaos
Produktledelse er det bedre ord
Han måtte ikke selv skrive koden
Brug AI i discovery
Jeg har aldrig brugt min faglighed så meget
Med Emma Arfelt · Director, Tech & AI, GUBI
Jeg har aldrig brugt min faglighed så meget, som jeg har nu.
Emma Arfelt er Director, Tech & AI i GUBI. Hun er uddannet softwareudvikler, har været i Billetto og McKinsey og var CTO i BUZZ CPH, restaurantgruppen bag Jagger, OTTO Pizza og RITTA. Hun startede i GUBI i maj som den eneste i sit team, sidder i ledelsen og koder stadig integrationerne selv. Mange forventer, at AI gør den tekniske faglighed mindre vigtig. Emma har aldrig brugt sin så meget. Når agenterne kører i fem terminalvinduer på en gang, er det hende, der ved, hvilke guardrails, test og CI/CD der skal til, så data ikke slipper ud. Og da hun bad Claude forklare GUBIs stole, fandt den 60 stole, der hedder stackable i titlen, men mangler flaget, der siger det. Det virker, fordi al data i GUBI bor ét sted. Hendes pointe er kort: software koster næsten ingenting nu, så brug det til at tage chancer med produkterne.
Jeg kommer blandt andet ind på
Klip fra afsnittet
Mine terminalvinduer skal være i inbox zero, når jeg går hjem
Jeg har aldrig brugt min faglighed så meget som nu
Claude fandt 60 stole, der hedder stackable, men mangler flaget
Mit svar er altid: har du spurgt Claude?
Jeg har ingen følelser i de ting, jeg bygger længere
Software koster ingenting nu, så lad os tage chancerne
Fire præmisser for produktledelse i AI-tidsalderen
Med Jesper Boeg og Ulrik Plejdrup Christensen · Agile Upgrade og ADRÆT
Hvis du bruger meget mere end 1 procent på den faktiske eksekvering, så får du ikke gevinsten ud af AI.
Jesper Boeg har arbejdet med produktudvikling og transformationer i 20 år og driver Agile Upgrade. Ulrik Plejdrup Christensen kommer fra managementkonsulentverdenen, var partner i Hildebrandt & Brandi og driver i dag ADRÆT. Han var også gæst i afsnit 3. Vi tre bygger AI-produktleder, en uddannelse til produktledere, og det er den, afsnittet handler om. Den står på fire præmisser, og vi tager dem én ad gangen. AI accelererer produktionen. Flaskehalsen flytter sig fra at bygge til at beslutte. Produkt, design og tech får adgang til hinandens domæner. Og en feature factory bliver farligere, fordi den nu kan producere endnu mere af det, ingen bruger. Jesper har hørt, at man skal bruge 99 procent af sine tokens på afklaring og 1 procent på eksekvering. Ulrik ser stadig AI brugt i produktionen og næsten aldrig i beslutningsgrundlaget. Og det red tape, produktledere altid har klaget over, viser sig ofte at være noget, de selv har sat op.
Jeg kommer blandt andet ind på
Klip fra afsnittet
Brug 99 procent af dine tokens på afklaring
20 discovery-hypoteser på en uge var for de få
Bliv i problemdefinitionen, før du prompter
Man kan ikke gemme sig bag en backlog mere
Mennesker som eksekverende kommer vi ikke til at se meget af
Det her kursus virker ikke
Ten prototypes, zero customers
Med David J. Bland · Stifter, Precoil · medforfatter til Testing Business Ideas
Det blev billigt at bygge. Det knappe er at vide, hvad man skal teste.
David J. Bland skrev Testing Business Ideas sammen med Alexander Osterwalder, bogen som halvdelen af danske produktteams har stående på hylden. Han driver Precoil i Nordcalifornien og arbejder i det, han kalder den rodede midte: ikke idéfasen og ikke skaleringen, men det øjeblik hvor en virksomhed skal beslutte, om den vil investere. Hos DuPont betød det en proces for at lukke de produkter, der aldrig skulle have været lanceret: 12 millioner dollars sparet og 24 millioner tjent på dem, der fik lov at leve. Afsnittet er på engelsk. Alle regner med, at AI gør det lettere at teste idéer. David ser det modsatte ske. På Reddit er det indlæg efter indlæg: jeg har bygget syv prototyper, jeg har bygget ti prototyper, og jeg har nul kunder. En poleret, vibe-kodet prototype springer det skrabede trin over, hvor man finder ud af, om nogen vil betale, og så spørger man kunden "hvad synes du?" og får usability-feedback på et produkt, ingen vil have. Hans svar er et system, hvor AI er sparringspartneren, der udfordrer jeres tænkning, og aldrig oraklet, der tænker for jer.
Jeg kommer blandt andet ind på
Din designer skal have adgang til kodebasen på mandag
Med Frederick Andersen · Stifter, EDL
Mandag morgen ville jeg gå ind og bede om adgang til kodebasen.
Frederick Andersen er stifter af EDL, et design engineering studio med ni mand i København, der bygger designsystemer for B2B SaaS. I sommer stod han på scenen til Figmas Config i San Francisco med fem kollegaer i salen og fortalte, hvordan han flyttede sine designere ind i kundernes kodebase. Alle regner med, at AI presser prisen på design ned. Hos EDL gik det den anden vej. De holdt op med at sælge wireframes og begyndte at sælge produktinfrastruktur: designsystemet som produktionsklar kode med guardrails, så alle i huset kan prompte og stadig få noget godt ud. Gennemsnitsprisen på et projekt steg markant. Frederick ser også midten forsvinde i sit eget fag: skærm for skærm i Figma betyder mindre, mens UX research i den ene ende og designsystemets struktur i den anden betyder mere. Designerens værdi flytter ud til kanterne, og vejen derud går gennem kodebasen.
Jeg kommer blandt andet ind på
Fra at producere til at stå inde for
Med Rune Lippert · SVP for Customer Platforms, Bankdata
Du kan ikke retsforfølge en AI.
Rune Lippert er SVP for Customer Platforms i Bankdata, der leverer it til en stribe danske banker. Han kom fra JP/Politikens Hus i slutningen af 2020 og har snart seks år bag sig med digitale kanaler, kunderelation og kernesystemer. Det er kritisk infrastruktur, og det ændrer regnestykket for, hvor hurtigt man kan slippe AI løs. Ifølge en Gartner-opgørelse fylder det at læse og skrive kode 14 procent af en udviklers dag, så hele debatten om AI handler om den mindste del af arbejdet. Når AI skriver koden hurtigere, flytter flaskehalsen sig til review. I Bankdata har et menneske altid ansvaret for, at koden må i produktion. Runes svar er at sætte agenter på valideringen, og så kan kvaliteten ende højere end før: intet menneske har nogensinde nået at holde hver ændring op mod sikkerhedspolitik, arkitektur, dokumentation og systemhåndbog. AI flytter arbejdet op, fra at producere til at stå inde for.
Jeg kommer blandt andet ind på
Shipping 10x more features solves nothing
Med Tim Herbig · Produktledelsescoach · forfatter til Real Progress
AI får dig hurtigere frem til det svære. Det svære er stadig dit.
Tim Herbig har lavet produktledelse i femten år. Han blev Scrum product owner ved et tilfælde i 2010, blev product lead i XING, Tysklands LinkedIn, og har siden 2019 levet af at coache produktorganisationer i hele verden. Han har skrevet Real Progress, bogen om at binde produktstrategi, OKR'er og discovery sammen til ét system. Det her er det første afsnit af Produktland på engelsk, så samtalen er engelsk hele vejen igennem. Effektivitetssnakken er den kedelige halvdel af AI. Den interessante halvdel er, hvad der er tilbage at differentiere sig på, når firs til halvfems procent af alle AI-features kører oven på de samme få modeller. Teknologien har aldrig været en holdbar forskel, og nu er den det mindre end nogensinde. At sende ti gange så mange features ud løser ingenting i en virksomhed, hvor kunderne aldrig tog de gamle i brug. Og AI har åbnet en helt ny verden af alibi-fremdrift: vibe-kodede prototyper, OKR'er skrevet af Claude og strategier, der føles som arbejde uden at flytte noget.
Jeg kommer blandt andet ind på
AI ved ikke, hvad mennesker vil
Med Luciano Lykkebo · Grundlægger af Future Product Days · Partner & CEO, Westwerk Events
AI kan bygge alt, men den kan ikke fortælle dig, hvad der er værd at bygge.
Luciano Lykkebo besluttede midt under corona-nedlukningen, at hvis vi alle sammen overlevede, ville han bygge sin egen konference. Han havde ingen baggrund i produktdesign. UX Nordic skulle samle hundrede mennesker og endte med næsten fem hundrede. I dag hedder konferencen Future Product Days, den fylder Lokomotivværkstedet i København med tusindvis af produktfolk, og Don Norman går på scenen to gange. Den konference har droppet sin AI-track. Ikke fordi AI fylder mindre, men fordi den fylder alt, ligesom mobilen engang blev en del af al produktudvikling. Og når Luciano taler med sine speakers, går ét ord igen: purpose. AI kan snart bygge og besvare næsten alt, men den har ikke et job at miste eller et behov for at leve i denne verden. Så den kan ikke svare på, hvad mennesker har brug for.
Jeg kommer blandt andet ind på
Ny motor, samme rute
Med Ida Wolffram · Ansvarlig for produktudvikling på el og gas, Norlys
Hvis din kalender ser ud som i dag om seks måneder, har AI ikke ændret noget.
Ida Wolffram er ansvarlig for produktudviklingen på el og gas i Norlys, og hun startede som UX'er med Axure og Sketch. I dag sidder hun i en branche på vej fra at levere strøm, punktum, til at være techvirksomhed med data som råstof. Alle siger de bruger AI, og det gør de. De fleste har bare sat en ny motor i bilen og kører den samme rute. Mails, slides og Copilot er adoption, og den fase er Norlys forbi. Transformationen begynder først når processerne, organiseringen og arbejdsdelingen ændrer sig, og den starter ikke med en jagt på use cases. Den starter med at finde ventetid, gentagelser, handovers og flaskehalse.
Jeg kommer blandt andet ind på
Spiludvikling med AI
Med Esben Kjær Ravn · Stifter, Kong Orange
Man må godt være vred over, at en kunstners livsværk er scrapet, og bruge maskinen samtidig.
Esben Kjær Ravn har drevet spilstudiet Kong Orange i femten år og instruerede Patrick Stewart i Felix the Reaper. Hans branche bliver straffet for noget, den ikke kan bevise, den ikke har gjort: Steam kræver kun en deklaration, men brugerne review bomber, og lige nu er det nok, at der er det han kalder duften af AI omkring et spil. Samtidig ligger der AI i Photoshop, og svaret i toppen af din Google-søgning er genereret. Det er hele episoden i én sætning: koden er nem for spilleren at sluge, kunsten er den ikke. Resten handler om hvad man gør, når man hverken vil lyve eller lade være med at bruge værktøjet.
Jeg kommer blandt andet ind på
Du er redaktør nu
Med Tav Klitgaard · Koncerndirektør, Zetland · bestyrelsesformand i Good Tape
Du er redaktør. Din professionalisme handler om din smag.
Tav Klitgaard er koncerndirektør i Zetland og har brugt 11 år på at bygge det han kalder et menneskeligt produkt. Nu står han med et paradoks: Zetland bruger AI alt det de overhovedet kan, netop for at gøre produktet så menneskeligt som muligt. Programmørerne er mest redaktører nu, og ordet har bredt sig fra redaktionen ud i hele huset. Det er hele episoden i én sætning: koden er gratis, artiklen er på vej samme sted hen, og det der bliver tilbage, er evnen til at vælge rigtigt blandt tusind forslag. Den muskel skal trænes.
Jeg kommer blandt andet ind på
AI og sikkerhed: hvad produktfolk skal have styr på
Med Rasmus Dalsgaard Andersen · Etisk hacker · Horizon3.ai
Agentisk, autonom, sikker. Vælg to.
Rasmus Dalsgaard Andersen hacker virksomheder for at leve. Han er bare der før de rigtige hackere. Hans bedste historie er om ham selv: han byggede en frontend og en backend med Claude Code, og det virkede. Dagen efter opdagede han at der ingen authentication var imellem dem, og at backenden lå helt åben mod internettet. Modellen havde ikke nævnt det. Han havde ikke spurgt. Det er hele episoden i én sætning: modellen gør præcis det du beder om, og ikke mere. Resten handler om hvad du så gør ved det, når du ikke selv er sikkerhedsmand.
Jeg kommer blandt andet ind på
Hvis du bare laver UI, er du på røven
Med Peter Gregersen · Designer, Vipps MobilePay · selverklæret grumpy old designer
Brugerne har ikke brug for en masse ting. De har brug for en løsning på deres ene problem.
Peter Gregersen har lavet UX-design i næsten 20 år og kalder sig selv en grumpy old designer. Vi talte om hvad AI faktisk laver om i designfaget, og hvad der stædigt bliver ved med at være det samme. Hans pointe er nem at overse i AI-hypen: brugerne har ikke brug for en masse ting. De har brug for en løsning på deres ene problem. Værktøjerne bliver hurtigere og billigere, men det gør ikke designfagligheden mindre vigtig. Det gør den vigtigere, for nu kan alle bygge, og så skal nogen stadig kunne svare på hvad formålet er.
Jeg kommer blandt andet ind på
Teknologien er en commodity
Med Bo Møller · Serieiværksætter og investor · vært på SaaS Købmænd
Når tid er den eneste barriere, går værdien mod nul.
Jeg mødte Bo Møller første gang for 15 år siden, dengang han drev webbureauet HTML24. Siden har han bygget og købt SaaS-virksomheder i 20 år: resOS, Alunta, idguard, Boligforeningsweb. Han er vært på SaaS Købmænd og bestyrelsesformand i Morningscore. Hans pointe er ubekvem for alle der lever af at sælge software: execution er ved at blive en commodity. Tilbage står det banale og det svære, at løse et reelt problem for nogen der vil betale for det.
Jeg kommer blandt andet ind på
Det bedste produkt vinder ikke
Med Troels Abrahamsen · Musiker og udvikler · tidl. forsanger i Veto
Det er kloakmestrene der har de bedste produkter.
Troels Abrahamsen fik stor succes som forsanger i Veto, netop som musikbranchen gik fra fysisk distribution til streaming. Han har bygget software hele vejen ved siden af, i dag blandt andet Yap, et open source kontekstlag du selv ejer og hoster. Hans tese: det der ramte musik først, da distributionen blev gratis og markedet druknede i indhold, rammer software nu.
Jeg kommer blandt andet ind på
Find ud af hvor kæden hopper af
Med Christian Pedersen · Head of Product, WasteHero
Når man kan bygge alt, skal man ikke bygge alt.
Christian Pedersen er Head of Product i WasteHero, en Aarhus-scale-up på omkring 40 mand der bygger software til affaldsbranchen. De fleste produktledere spekulerer i AI-transformation. Christian er midt i den. Hans vision er konkret: en dag at sidde hos en kunde, høre hvad der bøvler, og have et loop kørende der bygger løsningen og smider den i produktion mens samtalen står på. Og hans ærlighed er lige så konkret: vi aner ikke helt hvad vi har gang i. Vi udforsker hele kæden og finder ud af hvor den hopper af.
Jeg kommer blandt andet ind på
Teknologien er den nemme del
Med Benjamin Christian Munk · CEO & founder, Munk AI · tidl. CIO og CDO
Teknologien er den nemme del. Resten er organisation.
Benjamin har arbejdet med AI i over 30 år og siddet som CIO og CDO i nogle af landets største virksomheder. I dag rådgiver han om AI-transformation gennem Munk AI. Hans diagnose er ikke at danske virksomheder er grebet af hype. Det modsatte: ambitionerne er for små, og ledelserne mangler forestillingsevnen til at se hvad der allerede er muligt.
Jeg kommer blandt andet ind på
Det er nemt at gå i gang. Det er svært at blive god
Med Mikkel Malmberg · Udvikler og indie maker
Eksekveringen er blevet gratis. Det der er tilbage er taste, kritisk sans og ansvar.
Mikkel Malmberg har programmeret siden han var 12. Nu sætter han robotter til at gøre det. Vi talte om hvad der reelt forandrer sig når delivery bliver gratis, og hvad der bliver tilbage at være god til. Hans pointe skærer igennem hypen: det er nemmere end nogensinde at bygge software, men det gør det ikke nemmere at bygge noget godt. Eksekveringen er en commodity nu; det der tæller er taste, kritisk sans og ansvar.
Jeg kommer blandt andet ind på
Jeg gider ikke læse noget, du ikke har gidet at skrive
Med Bjarne Tveskov · Konceptudvikler og navneudvikler · tidl. LEGO-designer
Du er hurtigt 90% færdig, og så mangler du kun de sidste 90%.
Bjarne designede rumskibe for LEGO i 80'erne og lavede Lego Boost sammen med mig for ti år siden. I dag finder han på navne til virksomheder, et job en LLM i princippet burde have overtaget for længst. Det er den bare ikke: AI kan generere, men den kan ikke reducere, og den kan ikke mærke.
Jeg kommer blandt andet ind på
Roadmaps er døde
Med Dennis Green-Lieber · Medstifter, Propane
Roadmaps er designet til at styre langsom engineering. Den tid er forbi.
Dennis var den første product manager i Falcon.io. Nu bygger han Propane, et AI-produkt til produktteams. Hans pointe er simpel: vi er blevet gode til at bygge hurtigt. Vi er ikke blevet bedre til at beslutte, hvad vi skal bygge.
Jeg kommer blandt andet ind på
Klip fra afsnittet
De troede seks måneder. Det tager år
AI gør ikke din feature factory til et produktteam
Med Ulrik Plejdrup Christensen · Founder, ADRÆT · tidl. partner i Hildebrandt & Brandi
Den nye flaskehals er ikke kode. Det er hvor hurtigt I træffer beslutninger.
Ulrik har brugt 15 år på at hjælpe organisationer med at transformere sig. Alle taler om at AI rydder backloggen. Ulrik vender det på hovedet: hvis dit team render tør for opgaver, er problemet ikke løst. Det er afsløret. En feature factory bliver bare hurtigere af AI.
Jeg kommer blandt andet ind på
Klip fra afsnittet
Brug AI til beslutningerne, ikke kun til at bygge
Produkttænkning skal længere ud i organisationen
Vi har løst hele backloggen. Hvad nu?
Kode er gratis. Hvad bygger du?
Med Kasper Juunge · Co-founder, computerlove.tech
Når levering er gratis, er discovery det eneste der tæller.
Kasper Juunge underviser softwareudviklere i agentic engineering: AI-agenter på rigtige kodebaser i produktion, ikke prototyper. Jeg talte med ham om hvad der sker med produktledelse når kode holder op med at være flaskehalsen. Hans pointe er direkte: PM-arbejdet er ikke truet. Det er vigtigere end nogensinde, for når levering er gratis, er discovery det eneste der tæller.
Jeg kommer blandt andet ind på
Klip fra afsnittet
Det der er godt for mennesker, er også godt for agenter
Flaskehalsen er ikke koden. Det er hvad vi skal bygge
Du kan outsource forståelsen af din egen kodebase
Et dårligt workflow med AI ovenpå er stadig et dårligt workflow
Med Natalia Dornonville de la Cour · Digital Capability Standards Lead, Novo Nordisk
Den største risiko er ikke at AI tager dit job. Det er at vi bygger feature factory 2.0, og producerer dobbelt så meget af det forkerte.
Natalia har brugt to år på at definere produktroller knivskarpt i Novo Nordisk. Så kom AI buldrende. Jeg talte med hende om hvad der faktisk ændrer sig, og hvad der ikke gør.
Jeg kommer blandt andet ind på
Klip fra afsnittet
Et dårligt workflow med AI ovenpå er stadig et dårligt workflow
Producerer I bare mere, bliver det støj
Opgaverne er de samme. Præmissen har ændret sig
Hvad AI laver om i UX-faget Rapport Ni danske designledere om, hvad der bliver nemmere, hvad der bliver sværere, og hvad en designer skal kunne nu. Gratis. 9 navngivne fagfolk · fem kapitler · PDF Læs rapporten
Ét konkret tip om ugen til Product Managers, Product Owners, Product Designers og Head of Products.
Læst af mere end 1.500 produktledere.
Afmeld med ét klik. Ingen videresalg.