Produktland

Lad AI lave alt det kedelige, og tal selv med de rigtige mennesker.

Anne Louise Grønnebæk Hansen er strategisk designer og selvstændig siden 2020. Hun er uddannet i informationsvidenskab, dengang faget lige var begyndt at hedde user experience, var UX-konsulent i mange år og derefter otte år hos Designit, blandt andet som Design Director. Min tese er, at AI kalder på endnu mere af det håndværk, designere allerede kan: at finde ud af, hvem vi laver noget til, og om det skaber værdi. Anne Louise er enig, men hun siger, at der er et stykke vej. Ti prototyper på ingen tid, og de ligner hinanden alle sammen. Flows, der ser fede ud og ikke duer. Research-agenter, der kører non-stop og leverer data, som er biased, uden at nogen opdager det. Designerens arbejde flytter sig fra at lave til at vurdere, og så skal hun kunne sige hvorfor: hvorfor er det ikke godt nok, og hvorfor ved jeg det? Hendes råd til mandag er enkelt. Lad AI lave alt det kedelige, du allerede ved, I kan, og tal selv med de rigtige mennesker. Foran afsnittet ligger en kort pitch for kursusdagen, vi holder sammen.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube → Kursusdagen Produktdesign i AI-tidsalderen →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Fra informationsvidenskab til UX-konsulent og Design Director hos Designit
• Designits gyldne tid i Aarhus, og hvorfor det også var hårdt
• Tesen: AI kalder på mere af designerens håndværk, ikke mindre
• "Ham der laver UI i Figma": hvorfor design stadig er en delkomponent i store organisationer
• Design thinking, product discovery, designproces: gammel vin på nye flasker
• Facilitering som den mest undervurderede designkompetence
• Ti prototyper på ingen tid, og de ligner hinanden alle sammen
• Continuous insights med agenter, og det data, der er biased, uden at nogen ser det
• På mandag: stop med at lave det kedelige, og øv dig i at vurdere

I de tidlige faser må der gerne være lidt kaos.

Morten Grauballe var med til at bygge Symbian og har været CPO i over 20 år, senest i group.one. Anders Munthe Thomsen er designingeniør fra DTU og stod for One.coms website builder, fra den var en lille del af et hostingfirma, til den bar en stor del af forretningen. I dag driver de Copenhagen Product Collective og arbejder med virksomheder på 20 til 50 ansatte, ofte helt uden produktledelse. Morten forklarer valget: de store har været gennem agile transformationer og SAFe, og de processer tager de med ind i arbejdet med AI. Anders mener, at mange projekter i danske virksomheder ingen indflydelse har på produktets succes, så den nye kapacitet skal bruges til at lære noget. De fortæller også om et pilotprojekt, hvor én udvikler ikke måtte skrive koden selv, og hvor to produkter kom i produktion.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Anders' vej fra maskiningeniør til produktchef hos One.com, og Mortens fra Ericsson i Tokyo over Symbian til CPO
• AI-interviews i stedet for spørgeskemaer, og teams der svømmer i feedback
• Hvorfor virksomheder med 20 til 50 ansatte er nemmere at flytte end de store
• Scrum, SAFe og product owneren, der sidder med sine user stories
• Build to learn over for build to earn
• Dansk ordentlighed og plads til lidt kaos i de tidlige faser
• Prototypen fra weekenden, og hvordan den kan blive en bjørnetjeneste
• Pilotprojektet med Claude Code: én udvikler, ingen håndskrevet kode, to produkter i produktion
• Faserne i en AI-transformation, agenter og loops

Jeg har aldrig brugt min faglighed så meget, som jeg har nu.

Emma Arfelt er Director, Tech & AI i GUBI. Hun er uddannet softwareudvikler, har været i Billetto og McKinsey og var CTO i BUZZ CPH, restaurantgruppen bag Jagger, OTTO Pizza og RITTA. Hun startede i GUBI i maj som den eneste i sit team, sidder i ledelsen og koder stadig integrationerne selv. Mange forventer, at AI gør den tekniske faglighed mindre vigtig. Emma har aldrig brugt sin så meget. Når agenterne kører i fem terminalvinduer på en gang, er det hende, der ved, hvilke guardrails, test og CI/CD der skal til, så data ikke slipper ud. Og da hun bad Claude forklare GUBIs stole, fandt den 60 stole, der hedder stackable i titlen, men mangler flaget, der siger det. Det virker, fordi al data i GUBI bor ét sted. Hendes pointe er kort: software koster næsten ingenting nu, så brug det til at tage chancer med produkterne.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Vejen fra softwareudvikler over McKinsey til CTO i BUZZ CPH og Director, Tech & AI i GUBI
• Ordrer på mail og håndskrevne noter, som AI nu læser og lægger ind i ERP-systemet
• Hvorfor størrelsen ikke er en undskyldning for at vente
• Terminalvinduerne i inbox zero og ugens limit, der er brugt op om onsdagen
• Guardrails, CI/CD og test: hvorfor udviklerfagligheden betyder mere nu
• 60.000 produkter og 60 stole uden stackable-flag
• Når al data bor ét sted, går det stærkt
• Hvad GUBI måler på, og hvorfor en chatbot uden baseline er svær at måle
• Grill me-skillen, der bliver ved med at spørge, til beslutningen er klar

Hvis du bruger meget mere end 1 procent på den faktiske eksekvering, så får du ikke gevinsten ud af AI.

Jesper Boeg har arbejdet med produktudvikling og transformationer i 20 år og driver Agile Upgrade. Ulrik Plejdrup Christensen kommer fra managementkonsulentverdenen, var partner i Hildebrandt & Brandi og driver i dag ADRÆT. Han var også gæst i afsnit 3. Vi tre bygger AI-produktleder, en uddannelse til produktledere, og det er den, afsnittet handler om. Den står på fire præmisser, og vi tager dem én ad gangen. AI accelererer produktionen. Flaskehalsen flytter sig fra at bygge til at beslutte. Produkt, design og tech får adgang til hinandens domæner. Og en feature factory bliver farligere, fordi den nu kan producere endnu mere af det, ingen bruger. Jesper har hørt, at man skal bruge 99 procent af sine tokens på afklaring og 1 procent på eksekvering. Ulrik ser stadig AI brugt i produktionen og næsten aldrig i beslutningsgrundlaget. Og det red tape, produktledere altid har klaget over, viser sig ofte at være noget, de selv har sat op.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube → Om uddannelsen AI-produktleder →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Hvorfor strategiens skarphed er blevet vigtigere med AI
• Udviklere, der venter på opgaver, og hvad det siger om product operating modellen
• At slukke for 99 procent af mulighederne med et feature map for det næste år
• 20 discovery-hypoteser på en uge var for de få, og er det ikke længere
• To reaktioner, når fagligheder overlapper: "eddermamefedt" og "det tager mit arbejde"
• Fra at producere til at orkestrere, og hvad det gør ved rollerne
• Funding, governance og red tape: hvem godkender en retning, og hvem godkender et output?
• Formatet på uddannelsen: 10 procent teori, resten ude i jeres virksomhed
• AI-platformen: løs compliance og dataadgang ét sted i stedet for i 50 teams

Det blev billigt at bygge. Det knappe er at vide, hvad man skal teste.

David J. Bland skrev Testing Business Ideas sammen med Alexander Osterwalder, bogen som halvdelen af danske produktteams har stående på hylden. Han driver Precoil i Nordcalifornien og arbejder i det, han kalder den rodede midte: ikke idéfasen og ikke skaleringen, men det øjeblik hvor en virksomhed skal beslutte, om den vil investere. Hos DuPont betød det en proces for at lukke de produkter, der aldrig skulle have været lanceret: 12 millioner dollars sparet og 24 millioner tjent på dem, der fik lov at leve. Afsnittet er på engelsk. Alle regner med, at AI gør det lettere at teste idéer. David ser det modsatte ske. På Reddit er det indlæg efter indlæg: jeg har bygget syv prototyper, jeg har bygget ti prototyper, og jeg har nul kunder. En poleret, vibe-kodet prototype springer det skrabede trin over, hvor man finder ud af, om nogen vil betale, og så spørger man kunden "hvad synes du?" og får usability-feedback på et produkt, ingen vil have. Hans svar er et system, hvor AI er sparringspartneren, der udfordrer jeres tænkning, og aldrig oraklet, der tænker for jer.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Hvorfor David bliver trukket op i direktionen: teamene lærte at eksperimentere, ledelsen gjorde ikke
• Sådan sælger man discovery opad: glem frameworks, tal om produktivitet, vækst og risiko
• DuPont: seks år med konsulenter, så en proces for at lukke de forkerte produkter
• Ti prototyper, nul kunder: poleringen får os til at springe værdisamtalen over
• "Hvad synes du?" er det forkerte spørgsmål at stille en kunde
• Extract, Map, Test: Davids open source-skill, og hvorfor han byggede den om til Copilot
• Systemer: hvordan en virksomhed træffer beslutninger, og om to produktfolk overhovedet ser de samme data
• Cynefin i bestyrelseslokalet: hvilken kontekst var I egentlig i, da det gik galt?
• Mandag morgen: brug AI til at finde hullerne i din egen tænkning

Mandag morgen ville jeg gå ind og bede om adgang til kodebasen.

Frederick Andersen er stifter af EDL, et design engineering studio med ni mand i København, der bygger designsystemer for B2B SaaS. I sommer stod han på scenen til Figmas Config i San Francisco med fem kollegaer i salen og fortalte, hvordan han flyttede sine designere ind i kundernes kodebase. Alle regner med, at AI presser prisen på design ned. Hos EDL gik det den anden vej. De holdt op med at sælge wireframes og begyndte at sælge produktinfrastruktur: designsystemet som produktionsklar kode med guardrails, så alle i huset kan prompte og stadig få noget godt ud. Gennemsnitsprisen på et projekt steg markant. Frederick ser også midten forsvinde i sit eget fag: skærm for skærm i Figma betyder mindre, mens UX research i den ene ende og designsystemets struktur i den anden betyder mere. Designerens værdi flytter ud til kanterne, og vejen derud går gennem kodebasen.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Hvorfor EDL holdt op med at sælge wireframes og begyndte at sælge produktinfrastruktur
• Hvad et designsystem er, når det lever i koden
• Guardrails: hvordan man begrænser en AI, så alle i organisationen kan prompte til produktion
• Design engineering som rolle, og hvorfor kombinationen af smag og kode var så sjælden før
• En måneds arbejde, to timers overlevering: derfor ender brugerne med noget andet end det, man forfinede
• Den samtale med udviklerne, der virker, og den der ikke gør
• Hvorfor gennemsnitsprisen på et projekt steg, da de begyndte at levere kode
• Bundniveauet er hævet, og loftet er hævet med
• Midten forsvinder: UX research og designsystemer bliver kanten

Du kan ikke retsforfølge en AI.

Rune Lippert er SVP for Customer Platforms i Bankdata, der leverer it til en stribe danske banker. Han kom fra JP/Politikens Hus i slutningen af 2020 og har snart seks år bag sig med digitale kanaler, kunderelation og kernesystemer. Det er kritisk infrastruktur, og det ændrer regnestykket for, hvor hurtigt man kan slippe AI løs. Ifølge en Gartner-opgørelse fylder det at læse og skrive kode 14 procent af en udviklers dag, så hele debatten om AI handler om den mindste del af arbejdet. Når AI skriver koden hurtigere, flytter flaskehalsen sig til review. I Bankdata har et menneske altid ansvaret for, at koden må i produktion. Runes svar er at sætte agenter på valideringen, og så kan kvaliteten ende højere end før: intet menneske har nogensinde nået at holde hver ændring op mod sikkerhedspolitik, arkitektur, dokumentation og systemhåndbog. AI flytter arbejdet op, fra at producere til at stå inde for.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Gartner-tallet: at læse og skrive kode fylder 14 procent af en udviklers dag
• Hvorfor review bliver den nye flaskehals, når koden skrives hurtigere, end nogen kan læse den
• Agenter der validerer op mod sikkerhedspolitik, arkitektur og dokumentation
• Hvorfor ledelsen bliver overhalet af sine egne teams, og hvorfor det er et sundhedstegn
• Designsystemet der er åbenlyst for AI, og prototypen der blev lavet i nat
• Hackatons, AI guilds og den fase, hvor hundrede måder skal blive til én
• Våbenkapløbet: angreb bliver billigere, så forsvaret skal hæves med de samme værktøjer
• Hvorfor Bankdata leder efter produktudviklere i stedet for UX'ere og udviklere
• Faldgruben, når alle slide decks pludselig bliver 75 procent større

AI får dig hurtigere frem til det svære. Det svære er stadig dit.

Tim Herbig har lavet produktledelse i femten år. Han blev Scrum product owner ved et tilfælde i 2010, blev product lead i XING, Tysklands LinkedIn, og har siden 2019 levet af at coache produktorganisationer i hele verden. Han har skrevet Real Progress, bogen om at binde produktstrategi, OKR'er og discovery sammen til ét system. Det her er det første afsnit af Produktland på engelsk, så samtalen er engelsk hele vejen igennem. Effektivitetssnakken er den kedelige halvdel af AI. Den interessante halvdel er, hvad der er tilbage at differentiere sig på, når firs til halvfems procent af alle AI-features kører oven på de samme få modeller. Teknologien har aldrig været en holdbar forskel, og nu er den det mindre end nogensinde. At sende ti gange så mange features ud løser ingenting i en virksomhed, hvor kunderne aldrig tog de gamle i brug. Og AI har åbnet en helt ny verden af alibi-fremdrift: vibe-kodede prototyper, OKR'er skrevet af Claude og strategier, der føles som arbejde uden at flytte noget.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Hvorfor teknologien aldrig var en holdbar differentiering, og hvorfor AI gør det tydeligt
• Ti gange så mange features, når kunderne aldrig tog de gamle i brug
• Ravi Mehtas pointe: AI får dig hurtigere frem til det svære
• Alibi-fremdrift i AI-alderen: prototyper og OKR-udkast, der føles som arbejde
• Damokles-sværdet: effektivitet ovenfra, frygt for at blive skåret væk nedenfra
• Tokenforbrug, output pr. medarbejder eller bundlinje: hvilket tal beviser AI-satsningen?
• Hvorfor en domæneekspert med AI løber fra en produktchef med adgang til koden
• Slack mod Teams: du kan ikke produktudvikle dig ud af dårlig distribution
• Inde i Tims egen opsætning: et Obsidian-vault, Codex og en qigong-træner transskriberet med Wispr Flow

AI kan bygge alt, men den kan ikke fortælle dig, hvad der er værd at bygge.

Luciano Lykkebo besluttede midt under corona-nedlukningen, at hvis vi alle sammen overlevede, ville han bygge sin egen konference. Han havde ingen baggrund i produktdesign. UX Nordic skulle samle hundrede mennesker og endte med næsten fem hundrede. I dag hedder konferencen Future Product Days, den fylder Lokomotivværkstedet i København med tusindvis af produktfolk, og Don Norman går på scenen to gange. Den konference har droppet sin AI-track. Ikke fordi AI fylder mindre, men fordi den fylder alt, ligesom mobilen engang blev en del af al produktudvikling. Og når Luciano taler med sine speakers, går ét ord igen: purpose. AI kan snart bygge og besvare næsten alt, men den har ikke et job at miste eller et behov for at leve i denne verden. Så den kan ikke svare på, hvad mennesker har brug for.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Konferencen der blev født under corona: hundrede håbede deltagere blev til fem hundrede
• Derfor er AI-tracket droppet: AI er en del af produktet, ligesom mobilen blev det
• AI-strategiens fælde: brugerne møder dit produkt gennem AI, før dit produkt får sin egen
• Purpose som speakernes gennemgående tema: AI kender ikke menneskelige behov
• Syv-otte mennesker driver en kæmpe konference med AI i maskinrummet
• Programmet sendes ud som markdown-fil, så deltagerne kan spørge deres egen AI
• Design engineers, vibe-codende designere og uddannelse som abonnement
• Fra MS-DOS til Windows: der kommer en Claude til forbrugerne
• Rådet på mandag: prøv at bruge dit produkt gennem AI'en, helt uden interface

Hvis din kalender ser ud som i dag om seks måneder, har AI ikke ændret noget.

Ida Wolffram er ansvarlig for produktudviklingen på el og gas i Norlys, og hun startede som UX'er med Axure og Sketch. I dag sidder hun i en branche på vej fra at levere strøm, punktum, til at være techvirksomhed med data som råstof. Alle siger de bruger AI, og det gør de. De fleste har bare sat en ny motor i bilen og kører den samme rute. Mails, slides og Copilot er adoption, og den fase er Norlys forbi. Transformationen begynder først når processerne, organiseringen og arbejdsdelingen ændrer sig, og den starter ikke med en jagt på use cases. Den starter med at finde ventetid, gentagelser, handovers og flaskehalse.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Drop jagten på use cases: kig efter ventetid, gentagelser, handovers og flaskehalse
• AI som RPA på dope: den automatiserer ikke bare processen, den giver feedback på den
• De to hold i Norlys, der workshopper sig igennem hele produktporteføljen
• Prototyper så færdige, at udviklerne ikke længere venter på backloggen
• Djøf-undersøgelsen: otte ud af ti ledere bruger AI, kun hver fjerde føler sig klædt på
• Faren ved den lynhurtige analysefase: man bliver forelsket i egen idé og glemmer kunden
• Hvorfor AI laver de UX-fejl, vi lavede for ti år siden
• Idas second brain: en strategi der lever dynamisk, og en sparringspartner sat op som bedste modstander
• Når dine og mine agenter bare mailer med hinanden: hvor skal mennesker være dygtige om fem år?

Man må godt være vred over, at en kunstners livsværk er scrapet, og bruge maskinen samtidig.

Esben Kjær Ravn har drevet spilstudiet Kong Orange i femten år og instruerede Patrick Stewart i Felix the Reaper. Hans branche bliver straffet for noget, den ikke kan bevise, den ikke har gjort: Steam kræver kun en deklaration, men brugerne review bomber, og lige nu er det nok, at der er det han kalder duften af AI omkring et spil. Samtidig ligger der AI i Photoshop, og svaret i toppen af din Google-søgning er genereret. Det er hele episoden i én sætning: koden er nem for spilleren at sluge, kunsten er den ikke. Resten handler om hvad man gør, når man hverken vil lyve eller lade være med at bruge værktøjet.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Hvorfor en 3D-model eller en stemme er langt mere følsom end kode: maskinen er trænet på rigtige menneskers kunst
• Steam straffer ikke, men de højtråbende brugere gør, og en shitstorm varer uger
• Synthesizeren: nu bliver musik aldrig det samme, sagde man også dengang
• Hvor branchen faktisk tør bruge det: den tidlige idéfase, rapid prototyping og market fit
• Agenterne der kunne have porteret Felix the Reaper, uden at det havde kostet programmøren jobbet
• Rockstars udmelding om aldrig at bruge AI kreativt, og hvorfor Esben tror den er juridisk smedet
• Faren ved at uddanne en hel generation ind i en illusion om et AI-frit produktionsmiljø

Du er redaktør. Din professionalisme handler om din smag.

Tav Klitgaard er koncerndirektør i Zetland og har brugt 11 år på at bygge det han kalder et menneskeligt produkt. Nu står han med et paradoks: Zetland bruger AI alt det de overhovedet kan, netop for at gøre produktet så menneskeligt som muligt. Programmørerne er mest redaktører nu, og ordet har bredt sig fra redaktionen ud i hele huset. Det er hele episoden i én sætning: koden er gratis, artiklen er på vej samme sted hen, og det der bliver tilbage, er evnen til at vælge rigtigt blandt tusind forslag. Den muskel skal trænes.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Hvorfor Zetlands programmører mest er redaktører nu, og hvordan ordet har bredt sig ud i hele huset
• Paradokset: maksimal brug af AI for at lave det mest menneskelige produkt
• Princippet "intet udgivet ord fra en AI", og hvorfor det er ved at blive en hemsko
• Tankeeksperimentet med to næsten ens lydfiler, hvor den ene er AI, og hvorfor den ægte er mere værd
• Hvorfor produktet ikke er artiklen, men det artiklen gør ved dig
• Commodity-journalistik og forretningsmodellen efter Google
• Good Tape: fra internt værktøj på redaktionen til selvstændig spinoff
• Build vs. buy: "det bygger vi bare selv", og regningen på energiforbruget

Agentisk, autonom, sikker. Vælg to.

Rasmus Dalsgaard Andersen hacker virksomheder for at leve. Han er bare der før de rigtige hackere. Hans bedste historie er om ham selv: han byggede en frontend og en backend med Claude Code, og det virkede. Dagen efter opdagede han at der ingen authentication var imellem dem, og at backenden lå helt åben mod internettet. Modellen havde ikke nævnt det. Han havde ikke spurgt. Det er hele episoden i én sætning: modellen gør præcis det du beder om, og ikke mere. Resten handler om hvad du så gør ved det, når du ikke selv er sikkerhedsmand.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Hvorfor 45 findings på en times kodning er et problem, selv med de bedste modeller
• Agentisk, autonom, sikker: hvorfor du kun kan få to af tre lige nu
• Compliance-agenten der blokerer hans eget deploy, da data er på vej til det forkerte land
• Baggrundsloops der scanner din tech stack, så sikkerhed ryger ud af din bevidsthed og ind i et miljø der altid er tændt
• Hvad der faktisk vælter virksomheder: ikke zero-days, men miskonfigurationer og dårlige passwords
• Shadow board: CTO'en, CISO'en og indkøberen som agenter der skyder dit produkt ned før kunden gør det
• EU AI Act som GDPR for AI-brug, og hvad det betyder for det du bygger

Brugerne har ikke brug for en masse ting. De har brug for en løsning på deres ene problem.

Peter Gregersen har lavet UX-design i næsten 20 år og kalder sig selv en grumpy old designer. Vi talte om hvad AI faktisk laver om i designfaget, og hvad der stædigt bliver ved med at være det samme. Hans pointe er nem at overse i AI-hypen: brugerne har ikke brug for en masse ting. De har brug for en løsning på deres ene problem. Værktøjerne bliver hurtigere og billigere, men det gør ikke designfagligheden mindre vigtig. Det gør den vigtigere, for nu kan alle bygge, og så skal nogen stadig kunne svare på hvad formålet er.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Hvorfor disciplinen ikke ændrer sig, men arbejdsmåden tydeligt gør
• Bankbotten der giver dig en opskrift på surdej mens du tjekker din NemKonto: meningsløst brug af AI
• AI-slop: hvad det er, hvorfor det opstår, og hvorfor du skal holde op med at lave det
• Fra at flytte pixels i Figma til at vibe-code i produktionspipelinen hos Vipps MobilePay
• Chat-interfacet som en ven der ikke forstår ret meget: du skal overforklare alt fra scratch
• Fra roller til ansvar: når AI producerer artefakterne, hvem kvalitetssikrer så?
• Hvorfor research ikke kan erstattes af tre linjers AI-opsummering, empatien går fløjten

Når tid er den eneste barriere, går værdien mod nul.

Jeg mødte Bo Møller første gang for 15 år siden, dengang han drev webbureauet HTML24. Siden har han bygget og købt SaaS-virksomheder i 20 år: resOS, Alunta, idguard, Boligforeningsweb. Han er vært på SaaS Købmænd og bestyrelsesformand i Morningscore. Hans pointe er ubekvem for alle der lever af at sælge software: execution er ved at blive en commodity. Tilbage står det banale og det svære, at løse et reelt problem for nogen der vil betale for det.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Hvorfor værdien af det alle kan bygge går mod nul
• Hvordan Boligforeningsweb udkonkurrerer spillere der har siddet på markedet i årevis
• Bos setup: ti agenter i Conductor, hvor Codex og Opus reviewer hinanden
• Tonny: agenten der bor i Slack med sin egen mail og arbejder mens alle andre sover
• "Hold op med at slibe øksen, fæld nogle træer i stedet"
• Hvad store organisationer gør forkert, som en lille operatør slipper for
• Traceability: alle skal kunne spore deres arbejde til en kunde der betaler

Det er kloakmestrene der har de bedste produkter.

Troels Abrahamsen fik stor succes som forsanger i Veto, netop som musikbranchen gik fra fysisk distribution til streaming. Han har bygget software hele vejen ved siden af, i dag blandt andet Yap, et open source kontekstlag du selv ejer og hoster. Hans tese: det der ramte musik først, da distributionen blev gratis og markedet druknede i indhold, rammer software nu.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Musikbranchen som produktverdenens kanariefugl: hvad der sker når distribution bliver gratis
• DDoS-effekten på distributionsleddet når alle kan generere 40.000 sange på en dag
• Teknisk løfte vs marketingsløfte: "vis mig maskinrummet hvor empowerment sker"
• Skalering som selve problemet: når produkter holder op med at få folk ind og begynder at holde folk inde
• Yap: et selv-hostet, open source kontekstlag der gør op med vendor lock-in via MCP
• Chatten som en ny form for browser, og hvad det betyder for hvordan man bygger produkter

Når man kan bygge alt, skal man ikke bygge alt.

Christian Pedersen er Head of Product i WasteHero, en Aarhus-scale-up på omkring 40 mand der bygger software til affaldsbranchen. De fleste produktledere spekulerer i AI-transformation. Christian er midt i den. Hans vision er konkret: en dag at sidde hos en kunde, høre hvad der bøvler, og have et loop kørende der bygger løsningen og smider den i produktion mens samtalen står på. Og hans ærlighed er lige så konkret: vi aner ikke helt hvad vi har gang i. Vi udforsker hele kæden og finder ud af hvor den hopper af.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Hvorfor det her er et transformationsprojekt, ikke et tool-projekt, og hvorfor man ikke kan ansætte sig ud af det
• Det første sted kæden hopper af: produktdokumentation, og hvordan WasteHero løste det med markdown i GitHub
• Hvorfor han smider greenfield-apps direkte i produktion, og alligevel dræber 9 ud af 10
• Prototypen der er død: hvad er en funktionel prototype til, hvis modtageren er en ingeniør og ikke en bruger?
• Product engineer-typen med et ben i hver lejr, og hvorfor produktfolk er nødt til at forstå GitHub, branches og pull requests
• Hvorfor du skal tage opgaver fra folk i stedet for at lægge AI oven i alt det de allerede laver

Teknologien er den nemme del. Resten er organisation.

Benjamin har arbejdet med AI i over 30 år og siddet som CIO og CDO i nogle af landets største virksomheder. I dag rådgiver han om AI-transformation gennem Munk AI. Hans diagnose er ikke at danske virksomheder er grebet af hype. Det modsatte: ambitionerne er for små, og ledelserne mangler forestillingsevnen til at se hvad der allerede er muligt.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Hvorfor problemet ikke er hype, men manglende forestillingsevne i ledelsen
• 84 % siger AI-strategi er vigtig, 5 % har en, og hvor det går galt
• Personlig AI vs strukturel AI: hvorfor Copilot ikke er en konkurrencefordel
• AI som feature er overvurderet, AI som ændring af brugerens workflow er undervurderet
• Skismaet mellem stabil IT-drift og AI-tempo: der hvor vibe-coding-projekter strander

Eksekveringen er blevet gratis. Det der er tilbage er taste, kritisk sans og ansvar.

Mikkel Malmberg har programmeret siden han var 12. Nu sætter han robotter til at gøre det. Vi talte om hvad der reelt forandrer sig når delivery bliver gratis, og hvad der bliver tilbage at være god til. Hans pointe skærer igennem hypen: det er nemmere end nogensinde at bygge software, men det gør det ikke nemmere at bygge noget godt. Eksekveringen er en commodity nu; det der tæller er taste, kritisk sans og ansvar.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Hvorfor det meste af programmering aldrig var at skrive koden, og hvad der så forsvinder
• AI-slop: det bedste eller det værste der er sket for faget? (Svaret er ja)
• Hvorfor AI altid vælger de sikre, gennemsnitlige designvalg, og hvordan man undgår at ligne alle andre
• Hvad der sker med open source når en PR kan være ren prompt, og hvorfor projekter lukker for bidrag
• Hvorfor du skal sende en prototype til dine udviklere, ikke en "færdig" løsning

Du er hurtigt 90% færdig, og så mangler du kun de sidste 90%.

Bjarne designede rumskibe for LEGO i 80'erne og lavede Lego Boost sammen med mig for ti år siden. I dag finder han på navne til virksomheder, et job en LLM i princippet burde have overtaget for længst. Det er den bare ikke: AI kan generere, men den kan ikke reducere, og den kan ikke mærke.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• 90%-problemet: du er hurtigt 90% færdig, og så mangler du kun de sidste 90%
• Hvorfor AI altid lægger til, og det svære i produktarbejde er at skære fra
• Lego Boost i dag: hard fun, og hvorfor stemmestyring ville have ødelagt produktet
• Peg dine AI-tokens mod discovery i stedet for delivery
• Vibecoding-waste og 3D-printer-parallellen: apps ingen bruger

Roadmaps er designet til at styre langsom engineering. Den tid er forbi.

Dennis var den første product manager i Falcon.io. Nu bygger han Propane, et AI-produkt til produktteams. Hans pointe er simpel: vi er blevet gode til at bygge hurtigt. Vi er ikke blevet bedre til at beslutte, hvad vi skal bygge.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Hvorfor Dennis mener roadmaps er ved at dø, og hvad der skal erstatte dem
• Den store danske virksomhed der ville rebuilde hele sin produktstack på seks måneder (og fandt ud af det ville tage år)
• Hvad der sker når alle kan bygge, men ingen ved hvad der skal bygges
• Hvorfor product sense, ikke produktledelse, er kompetencen alle organisationer mangler
• Hvorfor du ikke kan vide hvad AI-tools kan gøre for dig, før du har prøvet dem selv

Den nye flaskehals er ikke kode. Det er hvor hurtigt I træffer beslutninger.

Ulrik har brugt 15 år på at hjælpe organisationer med at transformere sig. Alle taler om at AI rydder backloggen. Ulrik vender det på hovedet: hvis dit team render tør for opgaver, er problemet ikke løst. Det er afsløret. En feature factory bliver bare hurtigere af AI.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Demokratisering af produktudvikling: hvad sker der når evnen til at bygge flytter helt ud i forretningen
• Den nye flaskehals: ikke kode, men hvor hurtigt organisationen kan træffe beslutninger
• Governance som AI-opgave: en agent der tjekker dine beslutninger op mod organisationens principper
• Glitterpapir-problemet: hvorfor pænt AI-output får os til at slække på den kritiske sans

Når levering er gratis, er discovery det eneste der tæller.

Kasper Juunge underviser softwareudviklere i agentic engineering: AI-agenter på rigtige kodebaser i produktion, ikke prototyper. Jeg talte med ham om hvad der sker med produktledelse når kode holder op med at være flaskehalsen. Hans pointe er direkte: PM-arbejdet er ikke truet. Det er vigtigere end nogensinde, for når levering er gratis, er discovery det eneste der tæller.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Hvornår agentic engineering faktisk begyndte at virke på rigtige kodebaser, og hvad der ændrede sig i august/september 2024
• Kvalitetssikring som den virkelige flaskehals: god gammeldags software-best-practice er vigtigere end nogensinde
• Faldgruben for juniorer: outsourcing af forståelse, og hvad der sker med kodebasen på lang sigt
• Den største fejl Kasper ser i virkeligheden: at bygge ting man ikke forstår, og at miste respekten for hinandens faglighed

Den største risiko er ikke at AI tager dit job. Det er at vi bygger feature factory 2.0, og producerer dobbelt så meget af det forkerte.

Natalia har brugt to år på at definere produktroller knivskarpt i Novo Nordisk. Så kom AI buldrende. Jeg talte med hende om hvad der faktisk ændrer sig, og hvad der ikke gør.

Åbn i Spotify → Lyt på Apple Podcasts → Se på YouTube →

Jeg kommer blandt andet ind på

• Hvorfor "skynd dig langsomt" er hendes vigtigste råd til produktfolk lige nu
• Feature factory 2.0: hvad der sker når delivery bliver gratis, og discovery bliver det eneste der betyder noget
• Forskellen på en effektiviseringsopgave og en kvalificeringsopgave
• Hvad der sker med roller når alle kan bygge alt: fra "hvem laver hvad" til "hvad kvalitetssikrer jeg"
• Hvorfor regulering i en medicinalvirksomhed paradoksalt nok giver mere frihed til at eksperimentere